Position

Tom Vang Knudsen

  • Medlem af Gladsaxe Byråd
  • Formand for Klima- og Miljøudvalget
  • Formand for Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme I/S
  • Formand for I/S Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø
  • Næstformand for Kulturudvalget

Tom Vang Knudsen – medlem af byrådet de seneste 5 byrådsperioder. Jeg er 62 år, gift og far til 3 voksne børn. Jeg er murer og opvokset i Mørkhøj, hvor jeg stadig bor i et generationshus med børn og børnebørn.

 Jeg er formand for Klima – og Miljøudvalget, medlem af Kulturudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget og repræsenterer Gladsaxe i bestyrelsen for Mølleå-værket. Desuden er jeg formand for GG Fjernvarme I/S og I/S Danmarks Rostadion.

Jeg genopstiller, da jeg ønsker at bidrage med  at sikre et godt liv fra barnsben til ældre livet.

Mit fokus er den grønne omstilling og arbejdet med klima og miljø. Det gælder både sikring af de grønne åndehuller i vores kommune, rent drikkevand, bæredygtighed og direkte genbrug. Desuden er klimatilpasning et vigtigt område, jeg ønsker prioriteret de kommende år.

Vi skal fortsat fokus på have bæredygtige daginstitutioner og skoler med tidssvarende rammer til læring og udfoldelse og dygtige pædagoger og lærere, der kan inspirere børnene. Derudover er det vigtigt også at kunne tilbyde vores ældre gode muligheder for at blive i eget hjem og tidssvarende forhold i plejecentrene.

I Gladsaxe har vi et rigt idrætsliv, der til stadighed kræver udvikling og opgradering af idrætsfaciliteterne, det gælder både for bredde- og eliten. Der skal fortsat være rigtige gode mulighed for et alsidigt kulturliv indenfor musik, kunst, teater og foreningsliv i kommunen.

Byrådsmedlemmer