Jeg hedder Trine Græse, og jeg har været borgmester i Gladsaxe siden 2017. Jeg er gift med Sten og har tre børn og fem børnebørn.
Jeg har boet hele mit liv i Gladsaxe, så min politik startede her og fortsætter her. Som langt de fleste politikere er min vej ind i politik startet, fordi jeg ville gøre hverdagen bedre for mine nærmeste. Fra min første post i skolebestyrelsen frem til borgmesterkontoret, har mit eget liv, værdigrundlag, erfaringer, og ikke mindst samtaler, været med til at forme mig som person og som politiker. Jeg er både borger og borgmester i Gladsaxe, og det er jeg meget bevidst om i mit arbejde, når vi hver dag skal fortsætte arbejdet for at gøre vores kommune endnu bedre at bo, leve og arbejde i.
I 2000 blev jeg valgt ind i Gladsaxe Byråd, og jeg har de første mange år været formand for Børne- og Undervisningsudvalget, siden Seniorudvalget, før jeg blev borgmester. Gladsaxe har været en velfærdskommune, så længe nogen kan huske. Og det skal vi også være i fremtiden. Vi skal sikre stærke fællesskaber der giver tryghed og trivsel, og vi skal sikre en høj kvalitet i sundhed og pleje.
Jeg har tre pejlemærker, som jeg hver dag arbejder efter:
- Hverdagen skal fungere for borgere og virksomheder
- Respekt for borgeren og deres ønsker og drømme
- Bredt samarbejde i byrådet er vigtigt for Gladsaxe
Du er altid velkommen til at kontakte mig på trine.graese@gladsaxe.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
Læs mere om Trine her:
- Er gift med Sten og har tre børn og fem børnebørn
- Bliver rost for sin grundighed og evne til at skabe bedre forlig
- Har blandt andet stået bag indførelse af madordningen i vuggestuer og børnehaver og Gladsaxes fokus på biodiversitet og bæredygtighed
- [En fritidsinteresse eller sjov lille detalje?] Når jeg slapper af, så holder jeg af at lave noget med mine hænder. F.eks. brodere, strikke, lave julepynt eller puslespil. Eller havearbejde i sommerhuset.
- Har netop haft 25-årsjubilæum i byrådet og har været borgmester siden 2017
- Har altid boet i Gladsaxe og på fem forskellige adresser. I dag bor Trine og Sten i lejlighed i Værebro Park
Trines nuværende poster:
- Formand for Økonomiudvalget
- Formand for Gladsaxe Erhvervsråd
- Formand for Valgbestyrelsen
- Formand for Borgmesterforum, letbanesamarbejdet
- Næstformand for Hovedstadens Letbane I/S
Valgt ind i Byrådet i 2000
Uddannet Teknonom i produktionsplanlægning
Har indtil sommeren 2017 arbejdet som kombineret bogholder og produktionsplanlægger i en mindre industrivirksomhed.
Født 9. august 1961
Gift og har tre voksne døtre