Vores politikere

Regionsrådskandidat

På generalforsamlingen d. 29 marts blev Katrine Skov valgt som Gladsaxe's regionsrådskandidat. 

Herunder en præsentation af Katrine:

🔴 Jeg stiller op til regionsrådsvalget 2025 for Gladsaxe!

Kære Borger i Gladsaxe og Region Hovedstaden

🔴 Jeg vil arbejde for et menneskeligt og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor psykiatrien er en ligeværdig del.

👣 Jeg har næsten 20 års erfaring fra Gladsaxe Byråd – siden 2022 som formand for Psykiatri- og Handicapudvalget.
🏘️ Jeg bor i Værebro Park og kender hverdagen tæt på – både som lokalpolitiker, frivillig og som mor til to voksne sønner i velfærdsfagene, den ene sygeplejerske, den anden lærer i en specialklasse.
💬 Jeg møder borgere hver uge, der har brug for støtte og en stemme. Deres historier tager jeg med mig – også ind i regionen.

📢 Regeringen har netop lanceret et stort løft af psykiatrien.
Det er et vigtigt skridt, som også skal virke i praksis. Det kræver handling, ansvar og samarbejde på tværs af regioner og kommuner. Det vil jeg være med til at sikre.

❤️ Jeg kæmper for:
• Tidlig og sammenhængende hjælp – især til børn og unge
• Lighed i sundhed – uanset hvor man bor
• Mere støtte til pårørende
• Et tæt og menneskeligt samarbejde mellem region og kommuner

Jeg vil være en tydelig stemme for solidaritet og sammenhæng i vores sundhedsvæsen. 

Tak for din støtte!

Mange hilsner 

Katrine Skov

Følg med her:
👍 facebook.com/katrineskov.dk